Shared decision-making (SDM) er en proces, hvor sundhedsprofessionelle og patienter sammen træffer informerede beslutninger om behandling. Processen kombinerer klinisk evidens med patientens værdier og præferencer. SDM er især relevant i situationer, hvor flere behandlingsmuligheder er fagligt forsvarlige, og hvor valget afhænger af, hvordan patienten vægter risici og fordele. SDM forbindes ofte med patientcentreret behandling (PCC), men adskiller sig ved at fokusere specifikt på den fælles beslutningsproces. Hvor PCC handler om generelle holdninger som empati og respekt, handler SDM om den konkrete dialog og beslutningstagning. Denne forskel er vigtig i medicinsk uddannelse. Imidlertid er SDM vanskelig at implementere. Læger kan være tilbageholdende med at vise usikkerhed eller falde tilbage i en mere styrende stil under tidspres, mens patienter kan føle sig usikre uden et klart “rigtigt” svar eller foretrække, at lægen træffer beslutningen. Forskning viser, at SDM kan øge patienters viden, tilfredshed og sikre bedre sammenhæng mellem behandling og patientens værdier. Derfor er det vigtigt at lære kommende læger SDM. Det kræver både faglig vurdering af risici og fordele og gode kommunikationsevner som aktiv lytning og åbne spørgsmål. Undervisningsformer som simulation og cases bruges, men deres effekt er stadig usikker. Der mangler stadig viden om, hvilke undervisningsmetoder der bedst udvikler SDM-kompetencer, og hvordan disse kompetencer bedst vurderes.Dette systematiske review stiller derfor to spørgsmål:Hvilke undervisningsmetoder er mest effektive til at udvikle SDM hos medicinstuderende?Hvordan kan man pålideligt vurdere deres SDM-kompetencer i klinisk praksis?Artiklen peger på at uddannelse i SDM er vigtig og SDM en central kompetence for fremtidige læger.
Ørom et al. (2026) studied this question.